Foto: September 1982 |
HT0541-004H.jpg
(123 kb) Linie 4H blev oprettet d. 26. september 1982 ad følgende rute: Kongens Nytorv, Lille Kongensgade - Gothersgade - Nørreport st. - Frederiksborggade - Nørre Søgade - Gyldenløvesgade - Åboulevarden - Ågade - Bispeengbuen - Borups Alle - Frederikssundsvej - Åkandevej - Ruten - Langhusvej - Gavlhusvej - Tingbjerg. På strækningen Nørreport st. - Frederikssundsvej kørtes der uden stop. Linien kørte om morgenen i retning mod Kongens Nytorv og om eftermiddagen mod Tingbjerg. På billedet ses HT's vogn 541 (Volvo B 59-59/Aabenraa - Årgang 1972) som linie 4H på Kongens Nytorv få dage efter liniens start. Bussen havde HT ved selskabets driftsstart overtaget fra Københavns Sporveje. Den udgik af driften i 1985.
|
Foto: April 1992 |
Unibus0011-004E.jpg
(99 kb) Den 23. april 1989 ændres liniebetegnelsen for linie 4H til 4E. Den. 21. oktober 1990 ændres ruteføringen mellem Bellahøj og Nørreport st., således at der ikke længere kørtes ad Farimagsgade - Gyldenløvesgade - Åboulevarden - Bispeengbuen, men i stedet ad Frederikssundsvej - Nørrebrogade - Frederiksborggade. På billedet holder Unibus nr. 11 (Scania K 112/Aabenraa - Årgang 1987) som linie 4E ved endestationen i Lille Kongensgade i København. Unibus havde pr. 1. april 1992 overtaget kørslen på bl.a. linie 4E. Bussen havde Unibus overtaget fra Therkildsens Rutebiler, hvor den også havde nr. 11. Linie 4E kørtes senere flere andre entreprenører, inden den blev nedlagt d. 20. oktober 2002. |
Foto: Oktober 1974 |
HT0276-005H.jpg
(110 kb) Ca. 2 uger efter HT's driftsstart blev linie 5H oprettet som en hurtigrute på en del af linie 5's strækning. Linie 5H's rute gik fra Rådhusstræde ved Kompagnistræde til Husum Torv. Mellem Husum Torv og Bellahøj fulgtes linie 5H med linie 5, men fra Bellahøj kørtes der uden stop ad Borups Alle - Bispeengen - Ågade - Åboulevarden - Gyldenløvesgade - Nørre Søgade - Frederiksborggade - Nørreport. Herfra fulgtes igen linie 5's rute til Kompagnistræde. I slutningen af september 1981 forlængedes linie 5H fra Husum Torv ad Frederikssundsvej - Mørkhøjvej - Novembervej - Pilegårdsvej - Rybjerg Alle til en ny endestation på hjørnet af Mørkhøjvej og Juni Alle. Linie 5H blev nedlagt d. 23. april 1989 og erstattet af en ny linie 17E. På billedet holder HT's vogn 276 (Leyland/DAB LIDRT 12/4 - Årgang 1967) som linie 5H på endestationen i Rådhusstræde få dage efter liniens start. Bussen havde HT pr. 1. oktober 1974 overtaget fra Københavns Sporveje. Den udgik af driften i april 1980. |
Foto: April 1989 |
HT1240-007E.jpg
(104 kb) Den gamle sporvognslinie 7 blev i april 1971 som den næstsidste sporvognslinie omstillet til busdrift. Efter 18 år som buslinie, blev linie 7 d. 23. april 1989 ændret til ekspresbuslinie med liniebetegnelse 7E. Den nye linie 7E fulgte samme rute, som den hidtidige linie 7, men kørte dog fra Herlev Hovedgade ad Stationsalleen til Herlev st. Herfra kørte der tilbage ad Stationsalleen til Herlev Hovedgade og videre ad sædvanlig rute. Linie 7E standsede kun følgende steder: Kongens Nytorv, Nørreport st., Nørre Farimagsgade, Elmegade, Nørrebros Runddel, Nørrebro st., Hulgårdsvej, Bellahøj, Brønshøj Torv, Veksøvej, Husum Torv, Herlev st., Herlev Torv, Malmparken og Ballerup st. Den 26. september 1993 deles linie 7E i Skovlunde, således at hver anden bus føres fra Skovlunde Byvej ad Torvevej - Skovlunde st. - Torvevej - Ballerup Boulevard - Hold-an Vej - Linde Alle - Ballerup st. De øvrige ture køres som hidtil. Den 24. september 1995 nedlægges linie 7E og erstattes af en ny linie 350S. På billedet holder HT's vogn 1240 (Volvo B 10R-59/Aabenraa - Årgang 1979) som linie 7E ved stoppestedet ved Nørreport st. få dage efter liniens oprettelse. |
Foto: September 1983 |
HT1125-010H.jpg
(83 kb) Linie 10H blev oprettet d. 25. september 1983. Der kørtes ad følgende rute: Borgergade/ Sølvgade - Dronningens Tværgade - Store Kongensgade (i modsat retning: Bredgade) - Kongens Nytorv - Holmens Kanal - Christiansborg Slotsplads - Vindebrogade - Stormgade - Tietgensgade - Ingerslevgade - Vigerslev Alle - Hvidovrevej - Arnold Nielsens Boulevard - - Kettegårds Alle - Kettevej/Avedøre Byvej. Linie 10H, som kørte i myldretiderne, kørte uden stop mellem Bernstorffsgade og Toftegårds Plads, samt Toftegårds Plads og Vigerslevvej. Den 23. april 1989 ændredes liniebetegnelsen for liine 10H til linie 15E. På billedet fra en af linie 10H's første driftsdage ses HT's vogn 1125 (Scania BR 112/DAB serie 6 - Årgang 1980) som linie 10H i Tietgensgade udfor Tivoli. Bussen udgik af driften i april 1994. |
Foto: Februar 1984 |
HT1122-011E.jpg
(83
kb) Linie 11E oprettedes d. 25. september 1983 ad ruten: Rådhuspladsen - Vesterbrogade - Gasværksvej - Istedgade - Enghave Plads - Enghavevej - Vigerslev Alle - Toftegårds Plads - Lyshøjgårdsvej via Valby st. - Fengersvej - Vigerslev Alle - Hvidovrevej - Arnold Nielsens Boulevard - Kettegårds Alle - Kettevej/Avedøre Byvej. Linie 11E kørte kun i myldretiderne, således at der om morgenen kørtes fra Rådhuspladsen mod Hvidovre, og om eftermiddagen fra Hvidovre mod Rådhuspladsen. Der kørtes uden stop Rådhuspladsen - Enghave Plads, Enghave Plads - Valby st. og Valby st. - Vigerslevvej. Den 23. april 1989 ændredes liniebetegnelsen for linie 11E til linie 25E. På billedet ses HT's vogn 1122 (Scania BR 112/DAB serie 6 - Årgang 1980) som linie 11E i busterminalen ved Valby st. Bussen udgik af driften i april 1994. |
Foto: April 1989 |
HT1576-015E.jpg
(97 kb) Som tidligere nævnt blev linie 10H i april 1989 ændret til linie 15E, men ruten blev ikke ændret ved denne lejlighed. Det sker imidlertid i oktober 1990, hvor linie 15E afkortes fra Borgergade til Kongen Nytorv, men i 1993 forlænges linien igen, idet den føres ad Bredgade - Grønningen (i modsat retning: Store Kongensgade) - Oslo Plads - Dag Hammarskiölds Alle - Østerbrogade til Trianglen. Denne forlængelse varer dog kun til maj 1994, hvor linien atter får endestation på Kongens Nytorv. I marts 1995 ændres ruten fra Valby mod Hovedbanegården, således at busserne kører ad Enghavevej - Søndre Boulevard - Halmtorvet - Stampesgade - Reventlowsgade - Vesterbrogade - H.C. Andersens Boulevard og videre ad normal rute. I modsat kørselsretning sker ingen ruteændring. Den 2. juni 1996 nedlægges linie 15E og erstattes af en ny linie 650S. På
billedet holder HT's vogn 1576 (Scania N 112 CLB/DAB serie 6 - Årgang
1984) som linie 15E på Kongens Nytorv. Bussen udgik af driften i juni
1996. |
Foto: 9. september 2004 |
Connex5103-016E.jpg
(113 kb) Linie 16E blev oprettet d. 14. december 2003 ad ruten: Valby st. – Toftegårds Plads – Vigerslev Alle – Sjælør Boulevard – Sjælør st. – Borgmester Christiansens Gade – Mozarts Plads – Sydhavnsgade – Skandiagade – Teglholmsgade – Teglholmen. Den 17. oktober 2004 blev linien omlagt mellem Toftegårds Plads og Sjælør st. via Gammel Køge Landevej – Carl Jacobsens Vej. Den 7. januar 2007 blev linien igen omlagt. Denne gang således, at den kører via den nye Ny Ellebjerg st. På billedet ses Connex 5103 (Volvo B 10BLE-60/Aabenraa - Årgang 1998) som lini6 16E på Lyshøjgårdsvej ved Valby st. Bussen blev oprindelig anskaffet af Combus, men blev i foråret 2001 overtaget af Connex. I september 2007 blev den overtaget af Arriva, og den kører nu med nr. 1871. |
Foto: April 1989 |
HT1742-017E.jpg
(104 kb) Da linie 7 d. 23. april 1989 blev ændret til ekspresbuslinie 7E, nedlagde man samtidig linie 5H og oprettede i stedet linie 17E. Den nye linie skulle betjene ruten: Kongens Nytorv - Gothersgade - Nørre Voldgade - Frederiksborggade - Nørrebrogade - Frederikssundsvej - Mørkhøjvej - Novembervej - Rybjerg Alle - Juni Alle - Juni Alle/Mørk-højvej. Den 28. maj 1995 nedlagdes linie 17E igen, idet man samtidig forstærkede driften på linie 7E mellem Husum Torv og Kongens Nytorv. På billedet ses HT's vogn 1742 ( Volvo B 10M-60/Aabenraa - Årgang 1986) som linie 17E i Nørre Voldgade ved Nørreport st. Billedet er taget en af de første driftsdage på linie 17E. Bussen udgik af driften i september 1997. Herefter kørte den i en kort periode som lånebus hos Combus, inden den kom til Køreteknisk Anlæg i Løgstør. |
Foto: 16. juli 2004 |
Connex5096-017E.jpg
(144 kb) Den 25. maj 2003 oprettes en ny linie 17E. Denne gang er ruten: Enghave st. - Enghavevej – Sydhavns Plads – Teglholmsgade - Teglholmen. Linien får imidlertid en kort levetid, idet den allerede d. 17. oktober 2004 nedlægges og erstattes af linie 10. På billedet fra sommeren 2004 ses Connex 5096 (Volvo B 10BLE-60/Aabenraa - Årgang 1997) som linie 17E på Enghavevej. Bussen, som Connex i 2001 overtog fra Combus, blev senere flyttet til Aalborg, hvor den blev anvendt som Metrobus. |
Foto: December 1998 |
Combus5205-024E.jpg
(116 kb) Linie 24E var en noget speciel buslinie, idet den kun kørte op til julen 1998. Linien blev således oprettet d. 26. november 1998 i samarbejde med stormagasinet Magasin du Nord, og ruten gik fra Nørreport st. ad Gothersgade – Christian IX’s Gade – Kristen Bernikowsgade til Lille Kongensgade ud for Magasin du Nord. Hele strækningen kørtes uden stop mellem de to endestationer. I retning mod Nørreport kørtes der også uden stop, idet der kørtes direkte fra Lille Kongensgade ad Kongens Nytorv - Gothersgade til Nørreport st. Linie 24E kørte sidste gang d. 23. december 1998. På billedet holder en splinterny Combus 5205 (DAF/DAB-Silkeborg 15-1200C-LPG - Årgang 1998) i Lille Kongensgade ud for Magasin du Nord som linie 24E. Bussen blev i foråret 2001 overtaget af Connex. I september 2007 overtog Arriva den, og gav den nr. 1623. |
Se flere H- og E-busser HER , HER , HER og HER