ARNE UNTERSCHLAK's foto arkiv

Februar 2017


Da Hovedstadsområdets Trafikselskab - HT - den 1. oktober 1974 startede driften, overtog selskabet busser fra 12 kommunale busselskaber, men derudover var der en række private aktører, som udførte kørsel for HT. Temaet i denne og næste måned er nogle af de busser, som de private operatører i 1970erne og 1980erne anvendte i HT-kørslen. 


Billeder:

 

 

 

 

Foto: 1981

Alex Jensen DX94638-229+HJ97541-229.jpg (308 kb)

Alex Jensen, Skiby Rejser anvendte bl.a. disse to busser på HT-linjerne 229 0g 231. På billedet fra Roskilde st. ses til højre DX 94 638 (Leyland LK 575-680/3/DAB serie 3 - Årgang 1977) som linje 229. Denne bus blev senere solgt til Brønnums Turistfart, Lynge. Her kørte den som nr. 55/OB 90 747

Chassis-nr.:  7505744

Bygge-nr. DAB-32518

Til venstre ses HJ 97 541 (Fiat 570/Ringsted - Årgang 19080) - ligeledes indsat på linje 229. Bussen blev udrangeret i 1994

Chassis-nr. 140



 

 

 

 

Foto: Marts 1990

APH08-213-214.jpg (200 kb)

A.P. Hansen, Roskilde benyttede bl.a. denne bus, som havde intern-nr. 8 (Leyland 6-5-TL11/3/DAB serie 6 - Årgang 1982), og som her ses ved Roskilde st. som den kombinerede linje 213/214. Bussen blev i forbindelse med de første udliciteringer af HT's ruter  i april 1990 overtaget af City-Trafik - stadig med intern-nr. 8. I 1992 blev den solgt til DAB i Silkeborg, som i 1996 eksporterede den til Estland.

Chassis-nr.: 8102618

Bygge-nr. DAB-32065


 

 

 

 

Foto: Juni 1987

BBC55-328.jpg (272 kb)

Birkerød Bus Compagni var egentlig et datterselskab af de kommunalt ejede Forede Rutebiler/Herlev-Ruterne, som blev overtaget af HT i 1974. Alligevel fortsatte Birkerød Bus Compagni som selvstændig operatør for HT. På billedet ses Birkerød Bus Compagnis vogn 55 (Leyland 7-1200B/DAB serie 7 - Årgang 1987) som HT-linje 328 ved Kokkedal st. I 1994 blev bussen overtaget af Unibus Rutetrafik som nr. 62/NR 96 577. Dette intern-nr. blev i 1996 ændret til 7062. I 1998 var bussen udlånt til Combus i Københavnsområdet, inden den i 1999 blev udrangeret.

Chassis-nr.: 8600423

Bygge-nr.: DAB32626



 

 

 

 

Foto: 20. oktober 1986

DBO20-191.jpg (199 kb)

I Holte-Lyngby-området betjentes dengang som i dag nogle af buslinjerne af De Blaa Omnibusser. På billedet holder De Blaa Omnibussers vogn 20 (Volvo B 10M-60/VBK 50 - Årgang 1981) ved Lyngby st. som linje 191. I 1986 ændredes bussens intern-rr. til 7. Ved de første udliciteringer af HT's ruter i april 1990 kom bussen til DSV Bus som nr. 37. Den blev udrangeret i 1991, og i 1992 kom den via B.A.A.T, Oostende i Belgien til RATR, Rabat i Marokko.
 

Chassis-nr.: YV3B10M6000001436

Bygge-nr.: VBK 45955


 

 

 



Foto: Maj 1977
DBR AJ94356-118.jpg (212 kb)

De Blå Rutebiler betjente HT's lokalruter i Taastrup-området. På billedet ses De Blå Rutebiler AJ 94 356 (Leyland LIDRT 12/2/DAB serie 2 - Årgang 1968) som HT-linje 118 ved Taastrup st. Bussen blev senere solgt til DAB i Silkeborg, som i 1979 videresolgte den til Børge Spigelhauer, Frederikssund - EZ 96 842. I 1980 blev den overtaget af Arthur Simonsen, Frederikssund.

Chassis-nr.:  802680P

Bygge-nr.: DAB-36079



 

 

 

 

Foto: 1978

DGB2024-143.jpg (224 kb)

De Gule Busser betjente ruter i Glostrup-området. På billedet fra Ballerup st ses De Gule Bussers vogn 2024 (Leyland LS 575-680/3/DAB serie 4 - Årgang 1977) som HT-linje 143.  I 1980 benyttede HT sin forkøbsret til at opkøbe De Gule busser, og bussen på billedet kom således til at indgå i HT's egen buspark som nr. 7024. Den udgik af driften i februar 1989, hvor den blev solgt til Staaling i Viborg.

Chassis-nr.: 7700363

Bygge nr.: DAB-32618


 


 

 

 

 

Foto: Juni 1987

DHB23-313.jpg (214 kb)

I Hørsholm-området betjentes busruterne bl.a. af, De Hvide Busser, som d. 1. april 1975 også havde overtaget Holger Salomons linje 188 mellem Helsingør og Klampenborg. På bileldet er det De Hvide Bussers vogn 23 (Volvo B 10M-60/Aabenraa - Årgang 1984), som holder ved Rungsted Kyst st. som HT-linje 313. Bussen blev i 1990 solgt til Aabenraa Karosserifabrik. Herfra blev deen i første omgang anvendt som lånebus hos henholdsvis HC Biler i Haarby på Fyn og John Papuga, Brørup - begge steder med registreringsnummer MC 97 123. Senere i 1990 blev den solgt til Skanderborg Busselskab - MD 96 217. I 1993 ovetog City-Trafik kørslen på Skanderborg bybusser, og bussen på billedet kom således til City-Trafik, hvor den fik intern-nr. 19. I 1994 anvendte City-Trafik den på bybuskørslen i Kolding, men i 1996 kom den tilbage til HT-området, idet City-Trafik flyttede den til København med intern-nr. 2519. I 2002 blev den solgt til Taif, Herning, som samme år eksporterede den til Stopinu kummune, Letland - EN-4581. Herfra blev den udrangeret i 2010.

Chassis-nr.: YV3B10M6000007568

Bygge-nr.: AaK-1349


 

 

 

 

Foto: 1980

HCS05-178.jpg (290 kb)

I nogle af Københavnsområdets nordlige kommuner kørte H.C. Stephansens Rutebiler nogle få ruter. Billedet viser H.C. Stephansens vogn 5 (Leyland LIDRT 6857/3/DAB serie 3 - Årgang 1975) som HT-linje 178 på Emdrup Torv, hvor også linjerne 10 og 16 havde endestation. Bussen blev i 1985 solgt til Fabers Buslinjer i Randers, hvor den fik intern-nr. 38. Senere kom den til Roulet Band med registreringsnummer LT 93 425.  I 1988 benytter HT i øvrigt igen sin forkøbsret til at opkøbe tidligere HT-operatørers firmaer, således at H.C. Stephansens Rutebiler pr. 1. april 1988 indgår i HT med 8 busser. Da bussen på billedet allerede var frasolgt i 1985, blev den dog ikke en del af HT's egen buspark.

Chassis-nr.: 7502048

Bygge-nr. DAB-32300



 

 

 

 

Foto: 6. juni 1976

Hillerod Bybusser BN96632-308.jpg (262kb)

Hillerød Bybusser v/ Johannes Andersen betjente - som navnet siger - Hillerød Bybusser. På billedet ses en af dette firmas vogne, nemlig BN 96 632 (Volvo B 58-60/VBK 41 - Årgang 1972) som linje 308 ved Hillerød st. Hillerød Bybusser blev d, 1. marts 1979 overtaget af Jørgen Andersen, Ballerup, hvis firma i dag er kendt under navnet Gråhusdbus, og bussen på billedet blev således også overtaget af Jørgen Andersen i 1979. I 1984 udgik den af driften og blev solgt til DAB i Silkeborg. I 1985 blev den ophugget hos Tappernøjer Autoophug.

Chassis-nr.: 3307

Bygge-nr.: VBK-4139



 

 

 

 

Foto: 1976

Hjortekaer CY94332-186.jpg (199 kb)

Også Hjortekær Trafik kørte HT-ruter fra Lyngby. På billedet ses Hjortekær Trafik CY 94 332 (Scania CR111/Katrineholm - Årgang 1975) som HT-linje 186 ved Lyngby st. I 1982 benytter HT sig af sin forkøbsret til at overtage HT-operatørernes virksomheder, hvis de ønsker at sælge, og pr. 1. september 1982 indgår Hjortekær Trafik i HT med 7 busser. Bussen på billedet får HT-nr. 6003. Den udgår af trafikken og udrangeres i 1984.

Chassis-nr.: 543479



Tilbage til oversigt