ARNE UNTERSCHLAK's foto arkiv

Maj 2015


Sidste del af temaet om HT's busser. Denne gang handler det udelukkende om Volvo-busser - dels nogle overtagne og dels nyanskaffede.


Billeder:

 

 

 

 

Foto: Juli 1978

HT5080-000.jpg (189 kb)

Fra Helsingør-Hornbæk-Gilleleje Banen ovetog HT pr. 1. oktober 1974 En Volvo B57-50 årgang 1970 med Aabenraa-karosseri. Hos HT fik bussen intern-nr. 5080.  Bussen ses her på Hostrupsvej i Hillerød i sommeren 1978. Den blev udrangeret i 1981.

Chassis-nr.: 1098


 

 

 

 

Foto: August 1975

HT5094-340.jpg (169 kb)

Fra Helsingør-Hornbæk-Gilleleje Banen overtog HT ved trafikselskabets trafikstart d. 1. oktober 1974 desuden to Volvo B57-60/VBK - Årgang 1973. Hos HT fik disse busser nr. 5094 og 5095. På bileldet ses HT 5094 (Volvo B57-60/VBK - Årgang 1973) som linje 340 i garagen ved Grønnehave st. i Helsingør. Denne bus blev udrangeret i 1983.

Chassis-nr.: 2938

Bygge-nr.: VBK-4362

  


 

 

 

 

Foto: Juli 1975

HT5092-336.jpg (171 kb)

Ved HT's trafikstart i oktober 1974 overtog trafikselskabet to busser af typen Volvo BB57-55/VBK-Carlsens - årgang 1971 og 1972 fra Helsingør-Hornbæk-Gilleleje Banen. Disse to busser, som hos HT fik numrene 5089 og 5092, var temmelig unikke i dansk rutebilshistorie, idet de så vidt vides var de to eneste af denne type, som har kørt hos danske rutebilejere. På billedet ses HT 5092 (Volvo BB57-55/VBK-Carlsen - Årgang 1972) som linje 336 ved Hillerød st. Bussen blev udrangeret i 1981.

Chassis-nr.: 1849



 

 

 

 

Foto: Juli 1978

HT4147-307.jpg (211 kb)

Fra DSB Rutebiler, Gribskovbanen og Hillerød-Frederiksværk-Hundested Jernbane overtog HT pr. 1. oktober 1974 seks busser af typen Volvo B58-60/Aabenraa - årgang 1967-70. Disse busser, som havde dørarrangement 1-0-0, var udstyret med Aabenraas nye karosserimodel, som blev lanceret i 1967. Hos HT fik busserne numrene 4147, 5071, 5073, 5074, 5078 og 5079. På billedet ses HT 4147 (Volvo B58-60/Aabenraa - Årgang 1967) som linje 307 ved Roskilde st. Denne bus blev overtaget fra DSB Rutebiler, hvor den havde nr. 147. Den blev udrangeret i 1979.

Chassis-nr.: 755

Fra DSB Rutebiler overtog HT desuden en landevejsbus af typen Volvo B58-60/Aabenraa - Årgang 1966. Denne bus havde hos DSB nr. 101 og fik hos HT nr. 4101. Den blev udrangeret i 1979. Desværre har det ikke været muligt at fremsaffe eget billede af denne bus.



 

 

 

 

Foto: Februar 1975

HT4247-359.jpg (187 kb)

Fra DSB Rutebiler overtog HT pr. 1. oktober 1974 to busser af typen Volvo B58-60/Aabenraa - Årgang 1969, som orindelig var leveret med dørarrangement 1-0-0, men som siden havde fået indbygget en enkelt midterdør.  Disse busser, som hos DSB havde numrene 191 og 247, fik  hos HT numrene 4191 og 4247. På billedet ses HT 4247 (Volvo B58-60/Aabenraa - Årgang 1969) som daværende linje 359 ved Ballerup st.  Bussen blev udrangeret i 1981.

Chassis-nr.: 1647



 

 

 

 

Foto: Juli 1978

HT5097-326.jpg (178 kb)

Omkring det tidspunkt, hvor HT blev oprettet,  fik DSB Rutebiler leveret et antal nye Volvo B58-60/Aabenraa-busser med et nyudviklet Aabenraa-karosseri, hvoraf nogle blev indsat i det kommende HT-område. HT overtog dog ingen af disse busser - formentlig fordi man hellere selv ville anskaffe nye busser. HT overtog dog i oktober 1974 to busser af den nye type, som tidligere i 1974 blev leveret til Gribskovbanen og Hillerød-Frederiksværk-Hundested Jernbane. Disse busser fik hos HT numrene 5096 og 5097. DSB's tilsvarende vogne flyttedes til andre dele af landet, og de kom som nævnt ikke til at køre for HT. På billedet ses HT 5097 (Volvo B58-60/Aabenraa - Årgang 1974) som linje 326 ved Frederiksværk st. I 1987 blev bussen solgt til en privatperson. 

Chassis-nr.: 5477


 

 

 

 

Foto: 1977

HT0823-307.jpg (158 kb)

I årene 1976-78 anskaffede HT 33 nye busser af typen Volvo B58-60/Aabenraa med døraarangement 1-1-0. Det specielle ved disse busser var, at de var forsynet med bagagerum. Busserne fik numrene 708-11, 808-813, 821-834 og 837-845. På billedet ses HT 823 (Volvo B 58-60/Aabenraa - Årgang 1977) som linje 307 på Slangerup Rutebilstation. Denne bus udgik af driften 1992, hvor den blev solgt til Staaling i Viborg. Herfra kom den i 1993 til PPKS Skarzysko-Kamienna i Polen - KJN2575. Den blev endelig udrangeret i 2003 og ophugget i 2007.

Chassis-nr.: 9909


 

 

 

 

Foto: 1979

HT1198-362.jpg (175 kb)

HT's næste anskaffelse af landevejsbusser bestod af 12 vogne. Disse busser, som fik numrene 1192-1203,  fik lige som nærtrafikbusserne og bybusserne ændret luftindtaget til defrosteren, så dette nu blev placeret over destinationsskiltet på fronten. HT 1198 (Volvo B58-60/Aabenraa - Årgang 1979), der ses på billedet som linje 362 på Slagerup Rutebilstation, overgik i sidste halvdel af 1990'erne til HT's medarbejderfond. Den blev ophugget i 2004.

Chassis-nr.: 13797



 

 

 

 

Foto: 1988

HT1355-341.jpg  (157 kb)

I årene 1981-82 anskaffede HT yderligere 15 nye nærtrafikbusser af typen Volvo B10M-60/Aabenraa med dørarrangement 2-2-0. Disse busser, som fik numrene 1342-1356, adskiller sig kun fra alle de tiligere leverede ved at være forsynet med bagagerum. På billedet ses HT 1355 (Volvo B10;-60/Aabenraa - Årgang 1982) som linje 341 ved Helsinge st. Bussen bliv i 1997 solgt til Vejle Busophug.

Chassis-nr.: YV3B10M6000003022

Bygge-nr.: Aak-1000



 

 

 

 

Foto: Juni 1977

HT1537-121.jpg (167 kb)

I årene 1983-84 anskaffede HT 4 nye landevejsbusser af typen Volvo B10M-60/Aabenraa med dørarrangement 2-2-0.  I 1983 lancerede Aabenraa Karosserifabrik et nyt design på Volvo B10M-busserne, hvor man især lægger mærke til den nye udformning af fronten, og de nye busser, som fik numrene 1536-1539, fremstod netop i dette nye design.  Desuden var de forsynet med bagagerum. På billedet ses HT 1537 (Volvo B10M-60/Aabenraa - Årgang 193) som linje 121 ved Køge st. I 1995 blev bussen overtaget af Bus Danmark med samme nummer. I 1996 var den i en kort periode udlånt til City-Trafik i København, hvorefter den blev udrangeret og solft til  Staaling i Viborg. Herfra blev den i 1997 eksporteret til Semautopark, Semipalatinsk, Kazakhstan - U951AF.

Chassis-nr. : 843

 

 



 

  Tilbage til oversigt