ARNE UNTERSCHLAK's foto arkiv

Marts 2015


8. del af temaet, der omhandler de forskellige bustyper, som Hovedstadsområdets Trafikselskab (HT) har anvendt. I denne måned handler det dels om Volvo B10M-busser, som i starten af 1980'erne blev nyanskaffet af HT, og dels om Leyland-, AEC- og Fiat-busser, som HT overtog fra privatbaner og andre vognmænd.


Billeder:

 

 

 

 

Foto: 1980

HT1188-707E.jpg (222 kb)

Omkring 1980 lancerede Volvo sit B10M-chassis, som var en forbedret udgave a B58-chassiset. Forbedringerne var bl.a. luftaffjedring og et lavere støjniveau, end B58-chassiset kunne frembude.  HT besluttede derfor at konvertere resten af 1979-80 leverancen til busser med dette chassis, men i udseende var der kun få ændringer i forhold til tidligere. Det mest synlige var nok en lidt ændret design af luftindtaget over frontdestinationsskiltet.  HT fik  leveret i alt 30 nærtrafikbusser af denne type, som fik numrene 1175-1191 og 1204-1216. På billedet ses HT's vogn 1188 Volvo B10M-60/Aabenraa - Årgang 1980) som linje 707E ved Hillerød st. Denne bus blev i 1995 overtaget af Bus Danmark, som havde den i drift til maj 1999. Herefter blev den i en periode udlånt Linjebus i København, inden den i 2000 blev eksporteret til Rusland. Fra 2001 kørte den for Fofanov i Perm i Rusland - AM910-59. I 2006 kom den til Murtazina i Perm, Rusland - AM116-59. 

Chassis-nr.: YV3B10M6000000062


 

 

 

 

Foto: Marts 1990

HT1334-201.jpg (231 kb)

I årene 1981-82 modtog HT yderligere 40 Volvo B10M-nærtrafikbusser, som fik numrene 1302-1341. Disse busser havde stort set samme opbygning, som de i 1980 leverede, men fra nr. 1328 og frem  blev fronten dog ændret en smule, så destinationsskiltet fik samme dimensioner som på Volvo B10M-bybusserne. På billedet ses HT's vogn 1334 (Volvo B10M-60/Aabenraa - Årgang 1981) som linje 210 ved Køge st. I 1993 blev bussen renoveret og fik bl.a. indbygget bagdør. Bussen kom i 1995 til Bus Danmark og i 1999 til Arriva. Senere i 1999 blev den dog udrangeret, og i 2000 blev den solgt til Staaling i Viborg. Den blev ophugget i 2006.

Chassis-nr.: YV3B10M6000002924

Bygge-nr.: AaK-972

 


 

 

 

 

Foto: Juni 1983

HT1521-186.jpg (197 kb)

I 1983 lancerede Aabenraa Karosserifabrik et nyt design på Volvo B10M-busserne, hvor man især lægger mærke til den nye udformning af fronten. Ht anskaffede i 1983-84 15 nye nærtrafikbusser med det nye design, og disse busser var ved leveringen også alle udstyret med enkelt bagdør. Busserne fik hos HT numrene 1520-1527, 1534-1535, 15.40-1541 og 1665-1667. På billedet ses vogn 1521 (Volvo B 10M-60/Aabenraa - Årgang 1983) som linje 186 ved Lyngby st. Bussen kom i 1995 til  Bus Danmark, men den blev allerede udrangeret i 1996.

Chassis-nr.: YV3B10M6000005638

Bygge-nr.:  AaK-1228


 

 

 

 

Foto: August  1989

HT1533-104.jpg (218 kb)

I 1984 anskaffede HT 6 Volvo B10M-nærtrafikledbusser til indsættelse i Frederikssunds-området. Disse busser var de første Volvo-ledbusser, som HT anskaffede. De var også de første ledbusser, som var indrettet til at medføre barnevogne. De seks busser fik hos HT numrene 1528-1533. På billedet ses vogn 1533 (Volvo B10MA-55/Aabenraa - Årgang 1984) som den særlige linje 104, der i maj 1989 blev oprettet mellem Københavns Hovedbanegård og Kastrup Havn, hvorfra man kunne sejle videre med flyvebåd til Rønne på Bornholm. Linje 104 blev betjent med HT-busser, men linjen var ikke omfattet af HT's takstsystem. Vogn 1533 blev i 1995 overtaget af Bus Danmark, for hvem den kørte til 1997, hvor den blev eksporteret til TAK i Tallinn , Estland - nr. 3549/549TAK. I 2007 blev den ophugget.

Chassis-nr.: YV3B10M5500007739

Bygge-nr.: AaK-1393


 

 

 

 

Foto: April 1979

HT5093-325.jpg (178 kb)

Fra Hillerød-Frederiksværk-Hundested Jernbane overtog HT i oktober 1974 en AEC &MU2LA-bus, som også gik under betegnelsen AEC Reliance. Bussen, der var opbygget med DAB's serie II-karosseri, fik hos HT nr. 5093. På billedet ses netop vogn 5093 (AEC &MU2LA/DAB serie II - Årgang 1974) som linje 325 på Frederikssunds daværende rutebilstation. Den udgik af driften i 1983.

Chassis-nr.: 6MU2L-1698

Bygge-nr.: DAB-33040

I oktober 1974 overtog HT desuden to AEC Reliance busser fra Hillerød-Frederiksværk-Hundested Jernbane og Gribskovbanen, som var forsynet med samme karosseri, som de sidste busser af typen Tiger Cup. Disse busser, som HT gav numrene 5088 og 5090, har jeg desværre ikke kunnet fremskaffe egne billeder af.


 

 

 

 

Foto: 6. juni 1976

HT5103-305.jpg (195 kb)

I april 1975 overtog HT fra Helsingeruten i alt seks Fiat-busser, som alle havde karossrier fra Ringsted Karosserifabrik. Heraf var de tre af typen Fiat 309. De tre busser fik numrene 5101-5103. På billedet ses vogn 5103 (Fiat 309/Ringsted - Årgang 1970) som var forsynet med et karosseri, som var mere moderne i udformningen end vogn 5101 og 5102 (som jeg desværre ikke har kunnet fremskaffe egne billeder af). Billedet stammer fra Hillerød st, hvor bussen ses som linje 305. I 1981 blev den solgt til Johannesskolen.

Chassis-nr.: 5512


 

 

 

 

Foto: Juli 1976

HT5104-305.jpg (185 kb)

To af de overtagne busser fra Helsingeruten var af typen Fiat 308. Disse busser gav HT numrene 5104 og 5107. På billedet ses vogn 5104 (Fiat 308/Ringsted - Årgang 1971) som linje 305 ved Hillerød st. Som det ses på billedet, var Fiat 308-busserne opbygget på samme karosseri-type, som vogn 5103. Vogn 5104 blev udrangeret i 1981

Chassis-nr.: 796


 

 

 

 

Foto: Juli 1976

HT5105-305.jpg (162 kb)

Fiat 308 leverede både i en kort og en lang version. Den sidste af de seks Fiat-busser, som HT overtog fra Helsingeruten, var den lange version, som blev benævnt Fiat 308L. Bussen, som hos HT fik nr. 5105 (Fiat 308L/Ringsted - Årgang 1972), ses her ved Hillerød st. som linje 305. Den udgik af driften i 1981

Chassis-nr.: 1025

I april 1975 overtog HT desuden en Mercedes-Benz M 1113-landevejsbus med karosseri fra Ringsted Karosserifabrik. Bussen, som hos HT fik nr. 5100, har det desværre ikke været muligt at fremskaffe eget billede af.


 

 

 

 

Foto: Juni 1977

HT5086-326.jpg  (180 kb)

Via Hillerød-Frederiksværk-Hundested Jernbane og Gribskovbanen fandt tre Leyland/DAB serie II busser i landevejsudgaven vej til HT's buspark. De tre busser, som fik HT-numrene 5086, 5087 og 5091, blev overtaget ved HT's driftstart den 1. oktober 1974. På billedet ses vogn 5086 (Leyland LIDRT 12/2/DAB-serie II - Årgang 1971) som linje 326 ved Frederiksværk st. Bussen udgik af driften i 1984.

Chassis-nr.: 7100544P

Bygge-nr.: DAB-36281


 

 

 

 

Foto: December 1976

HT5106-000.jpg (175 kb)

I april 1975 overtog HT desuden en mindre bus fra Hornbækruten. Det drejede sig om en Mercedes-Benz LPO813/Roslev - Årgang 1974, som fik HT-nr. 5106. På billedet ses bussen parkeret ved Hillerød st. I 1978 blev den solgt til De Hvide Busser, Hørsholm.

 

 



Temaet med HT's forskellige bustyper startede i august 2014 og fortsætter de kommende måneder.


 

  Tilbage til oversigt