ARNE UNTERSCHLAK's foto arkiv

Januar 2011


Amagerbanens Omnibusruter begyndte sin drift d. 1. april 1930 og fortsatte indtil d. 1. oktober 1974, hvor både ruter og busser blev en del af Hovedstadsområdets Trafikselskab - HT. Denne måneds tema er 3. og sidste del af historien om nogle af de busser, som prægede Amagerbanens Omnibusruter de sidste år inden overgangen til HT.


Billeder:

 

 

 

 

Foto: September 1974

AB1051-32+1052-112.jpg (172 kb)

Få dage før Amagerbanens busser overgik til HT,  holder her Amagerbanens vogn 1051 (Leyland/DAB LIDRT 12/4 - Årgang 1970) som linje 32 og vogn 1052 (Leyland/DAB LIDRT 12/4 - Årgang 1970) som linje 113 på Sundbyvester Plads. Begge busser kom pr. 1. oktober 1974 til HT som henholdsvis nr. 2051 og 2052. Vogn 1051 udgik af driften hos HT i vinteren 1983, mens vogn 1052 udgik af driften i september 1984.

 


 

 

 

 

Foto: Juni 1973

AB1052-113.jpg (168 kb)

Amagerbanens vogn 1052 (Leyland/DAB LIDRT 12/4 - Årgang 1970) som daværende linje 113 på endestationen på Sundbyvester Plads. Hos HT fik bussen nr. 2052. Den udgik af driften i september 1984

 


 

 

 

 

Foto: April 1974

AB1053-034.jpg (181 kb)

Amagerbanens vogn 1053 (Leyland/DAB LIDRT 12/4 - Årgang 1970) som linje 34 i Njalsgade på Islands Brygge. Hos HT fik bussen nr. 2053. Den udgik af driften i juli 1984.


 

 

 

 

Foto: Marts 1974

AB1054-035.jpg (189 kb)

Linje 35 på Amager Boulevard - nogenlunde på det sted, hvor Klaksvigsgade i dag munder ud i Amager Boulevard. Bussen er Amagerbanens vogn 1054 (Leyland/DAB LIDRT 12/4 - Årgang 1970). Ca. ½ år senere, end billedet er taget, overgik bussen til HT, som gav den nr. 2054. Den udgik af driften i september 1984.


 

 

 

 

Foto: 1973

AB1055-035.jpg (163 kb)

Da Amagerbanen i 1972 skulle anskaffe fire nye busser, fandt valget på samme type Volvo-busser, som Københavns Sporveje siden 1970 havde anskaffet. Amagerbanens vogn 1055 (Volvo B 59-59/Aabenraa - Årgang 1972) som linje 35 holder pause på Sundbyvester Plads. 1. oktober 1974 kom bussen til HT som nr. 2055. Den udgik af driften i løbet af sommeren 1984.


 

 

 

 

Foto: April 1974

AB1056-032+1055-033.jpg (175 kb)

Amagerbanens vogn 1056 og 1055 (Volvo B 59-59/Aabenraa - Årgang 1972) i Amagerbanens garageanlæg bag Kastrup st. Begge busser kom pr. 1. oktober 1974 til HT som henholdsvis nr. 2056 og 2055. Begge busser udgik af driften i 1984. I dag kører Metroen til Lufthavnen på det areal, hvor busserne holder på billedet.


 

 

 

 

Foto: 1973

AB1057-033.jpg (150 kb)

Amagerbanens vogn 1057 (Volvo B 59-59/Aabenraa - Årgang 1972) som linje 33 i Amagerterminalen ved Københavns Rådhusplads. Bussen, der hos HT fik nr. 2057, udgik af driften i løbet af vinteren 1985.


 

 

 

 

Foto: 1. marts 1973

AB1058-032.jpg  (166 kb)

I mange år var linje 32 en direkte forbindelse mellem Københavns Rådhusplads og Lufthavnen i Kastrup. Amagerbanens vogn 1058 (Volvo B 59-59/Aabenraa - Årgang 1972) ses her i Lufthavnen som linje 32. Bussen udgik af driften efter et trafikuheld i september 1985.


 

 

 

 

Foto: Maj 1974

AB1958-112.jpg (171 kb)

I sidste halvdel af 1973 overtog Amagerbanen tre brugte busser fra Københavns Sporveje. På billedet ses vogn 1958 (Leyland/DAB LIDRT 1/2 SP - Årgang 1964) i Amagerbanens garageanlæg bag Kastrup st. Hos Københavns Sporveje havde bussen nr. 958. Da Amagerbanens busser i oktober 1974 blev overtaget af HT, kom også denne bus til HT, hvor den køte med samme nummer, som hos Amagerbanen. Den var dog kun i drift i ganske kort tid, idet den helt udgik af driften inden udgangen af 1974. 


 

 

 

 

 Foto: April 1974

AB1959+1957.jpg  (177 kb)

Amagerbanens vogn 1959 og 1957 ((Leyland/DAB LIDRT 1/2 SP - Årgang 1964) på garageanlægget bag Kastrup st. Begge busser er overtaget fra Københavns Sporveje, hvor de havde nr. 959 og 957. Busserne kom pr. 1. oktober 1974 til HT, men kørte herefter kun meget kort tid i drift, idet de helt udgik af driften inden udgangen af 1974. Bustypen var i øvrigt prototype for Københavns Sporvejes serie I-busser, som blev anskaffet i et antal af 300 stk.


 

 

 

 

 Foto: Marts 1974

AB1959-000.jpg  (170 kb)

Serien om Amagerbanens busser afsluttes med dette billede af vogn 1959 - ex. Københavns Sporveje 959. Billedet er taget i garageanlægget bag Kastrup st.


Tilbage til oversigt