ARNE UNTERSCHLAK's foto arkiv

December 2010


Amagerbanens Omnibusruter begyndte sin drift d. 1. april 1930 og fortsatte indtil d. 1. oktober 1974, hvor både ruter og busser blev en del af Hovedstadsområdets Trafikselskab - HT. Denne måneds tema er 2. del af historien om nogle af de busser, som prægede Amagerbanens Omnibusruter de sidste år inden overgangen til HT.


Billeder:

 

 

 

 

Foto: September 1974

AB1041-113+KS140-032.jpg (90 kb)

Få dage før Amagerbanens busser overgik til HT, kunne man se dette syn på Amagerbanens garage bag Kastrup st. Til venstre holder Amagerbanens vogn 1041 (Leyland/DAB LIDRT 12/4 - Årgang 1968) og til højre ses Københavns Sporvejes vogn 140 (Leyland/DAB LIDRT 1/2 SP - Årgang 1966), som Amagerbanen netop på det tidspunkt lånte fra fra Københavns Sporveje. Begge busser kom d. 1. oktober 1974 til HT. Vogn 1041, som på billedet allerede har fået afmonteret Amagerbanens logo fra fronten, fik hos HT nr. 2041. Den udgik af driften forår 1983. KS 140 beholdt sit nummer hos HT. Den udgik af driften i april 1978, hvor den blev solgt til Bisserup Bilen v/ Kurt Larsen Bisserup. I dette firma har den siden kørt med registreringsnumrene EZ 94 159, HP 94 785, HX 94 773 og JT 96 824.

 


 

 

 

 

Foto: April 1974

AB1042-113.jpg (151 kb)

Amagerbanens vogn 1042 (Leyland/DAB LIDRT 12/4 - Årgang 1968) som daværende linje 113 på endestationen på Sundbyvester Plads. Hos HT fik bussen nr. 2042. Den udgik af driften sommer 1983.

 


 

 

 

 

Foto: April 1974

AB1043-034.jpg (145 kb)

Amagerbanens vogn 1043 (Leyland/DAB LIDRT 12/4 - Årgang 1968) som linje 34 i Amagerterminalen ved Københavns Rådhusplads. Bussen kom d. 1. oktober 1974 til HT som nr. 2043. Den udgik af driften i sommeren 1982. Som følge af bygning af Københavns nye ring-metro, blev Amagerterminalen nedlagt i 2010.


 

 

 

 

Foto: Juni 1974

AB1044-034.jpg (109 kb)

I 1974 blev den hidtidige cykelsti fra Njalsgade over Amager Fælled til Sundholmsvej udbygget til almindelig gade, som også kunne benyttes af biler. Den nye gade blev betragtet som en forlængelse af Njalsgade og fik derfor navnet "Njalsgade". Kort efter gadestykkets åbning omlagdes linje 34 og 35 fra Amager Boulevard ad Thorshavnsgade og Njalsgade til Amagerfælledvej. På billedet, som stammer fra kort tid efter åbningen af Njalsgades forlængelse, ses Amagerbanens vogn 1044 ( Leyland/DAB LIDRT 12/4 - Årgang 1968) som linje 34 på netop denne strækning. Hvor de lave træbarakker ses på billedet, ligger der i dag et  kollegium og Københavns Universitet, Amager. En stor del af Københavns Universitets bygninger, som netop blev opført i 1974, er i dag ved at blive totalt ombygget. Amagerbanens vogn 1044 kom pr. 1. oktober 1974 til HT som nr. 2044. Her kørte den frem til maj 1984, hvor den udgik af driften.


 

 

 

 

Foto: 1973

AB1045-030.jpg (163 kb)

Amagerbanens vogn 1045 (Leyland/DAB LIDRT 12/4 - Årgang 1969) som linje 30 på Sundbyvester Plads. Bussen, der hos HT fik nr. 2045, udgik af driften i maj 1984.


 

 

 

 

Foto: April 1974

AB1046-034.jpg (146 kb)

Amagerbanens vogn 1046 (Leyland/DAB LIDRT 12/4 - Årgang 1969) holder pause på Sundbyvester Plads. Bussen kom d. 1. oktober 1974 til HT som nr. 2046. Den udgik af driften i sommeren 1983


 

 

 

 

Foto: Marts 1974

AB1047-035.jpg (106 kb)

Linje 35 på Amager Boulevard få dage før linjen blev omlagt ad Thorshavnsgade - Njalsgade. Bussen er Amagerbanens vogn 1047 (Leyland/DAB LIDRT 12/4 - Årgang 1969). Som de øvrige busser, kom også denne bus til HT, hvor den fik nr. 2047. Den udgik af driften i maj 1984. Cirka der, hvor bussen holder på billedet, er i dag indkørslen til Klaksvigsgade.


 

 

 

 

Foto: Marts 1974

AB1048-035.jpg  (91 kb)

Amagerbanens vogn 1048 (Leyland/DAB LIDRT 12/4 - Årgang 1969) som linje 35 på Røde Mellemvej. I dag hedder det sted, hvor bussen befinder sig på billedet imidlertid Amagerfælledvej, idet vejstykket siden bygningen af DR-byen har ændret navn. Dette skyldes sikkert, at DR-Byen i dag ligger netop på det sted, hvor Amagerfælledvej gik over i Røde Mellemvej, og man har sikkert ville undgå, at DR-Byen kom til at ligge på to adresser. Røde Mellemvej starter nu  først efter vejkrydset bag bussen. Vogn 1048 kom d. 1. oktober 1974 til HT som nr. 2048. Den udgik af driften i maj 1984.


 

 

 

 

Foto: 12. april 1973

AB1049-035.jpg (116 kb)

Amagerbanens vogn 1049 (Leyland/DAB LIDRT 12/4 - Årgang 1969) ankommer her som linje 35 til Københavns Rådhusplads. Bussen fik hos HT nr. 2049. Den udgik af driften i maj 1984.


 

 

 

 

 Foto: 11. juni 1973

AB1050-112.jpg  (91 kb)

Amagerbanens vogn 1050 (Leyland/DAB LIDRT 12/4 - Årgang 1970) som linje 112 på Saltværksvej på Amager. Bussen fik hos HT nr. 2050. Den udgik af driften i september 1984.


Tilbage til oversigt