ARNE UNTERSCHLAK's foto arkiv

November 2008


2. del af temaet om HT's Volvo-busser omhandler udelukkende busser, som HT selv anskaffede i årenes løb.


Billeder:

 

 

 

 

Foto: 1981

HT1291-003.jpg (116 kb)

Siden HT's start i 1974 havde man anskaffet en større mængde Volvo B58 og B 10M-busser, både som landevejsbus-udgave med døre 1-1- 0 og som nærtrafikbus-udgave med døre 2-2-0. I sommeren 1977 prøvekørte man en af nærtrafikbusserne i skikkelse af HT's vogn 835 på bybuslinie 40, og herefter besluttede man at anskaffe 47 stk. Volvo B 10M-bybusser som en del af 1981-82 leverancen (nr. 1291 og 1407-1452). De nye bybusser forsynedes med bagdør, og det var nok i virkeligheden grunden til, at man fravalgte Volvo-busser med hækmotor, som man hidtil havde anskaffet. Prototypen på de nye bybusser var vogn 1291 (Volvo B 10M-60/Aabenraa - Årgang 1981), der her ses som linie 3 på Alhambravej på Frederiksberg.

 


 

 

 

 

Foto: Oktober 1985

HT1423-046.jpg (136 kb)

Endnu et billede af en Volvo B 10M-bybus af 1981-leverancen. Her er det vogn 1423 (Volvo B 10M-60/Aabenraa - Årgang 1981), der som linie 46 netop kører ud fra endestationen ved Vesterport st. Bussen blev i foråret 1994 renoveret efter det såkaldte ReBus-program. Den udgik af driften i 1999 og blev herefter eksporteret til Polen.


 

 

 

 

Foto: Februar 1983

HT1453-007.jpg (105 kb)

På den næste serie Volvo-bybusser, som HT anskaffede, var der foretaget en række ændringer. Bl.a. havde bussernes front nu fået et mere moderne look og defrosteren var blevet flyttet ned under gulvet ved chaufførpladsen. I årene 1982-84 anskaffedes der i alt 8 bybusser med døre 2-2-1 (nr. 1453, 1621-1624 og 1626-1628). Herudover anskaffedes i 1983-84 5 busser med samme udseende, men i en hybridbusudgave (nr. 1625 og 1629-1632) På billedet ses prototypebussen nr. 1453 (Volvo B 10M-60/Aabenraa - Årgang 1982) som linie 7 i Frederiksborggade i København. Bussen blev i vinteren 1994 ReBus-renoveret, og i 1999 blev den overtaget af Arriva, som på det tidspunkt opkøbte Bus Danmark A/S - det tiligere HT's Busdivision. I juli 2000 udgik den af driften og blev solgt til Vagns Turist, Rårup, hvor den kørte med registreringsnummer RM 96 327. I 2003 blev den solgt til Vejstruprød Busimport.


 

 

 

 

Foto: August 1984

HT1622-040.jpg (88 kb)

Mens prototypen på 1982-84 leverancen (nr. 1453) blev leveret i de gamle KS-farver, blev busserne i serieleverancen leveret i HT's nye solskinsgule designfarve. På billedet ses HT's vogn 1622 (Volvo B 10M-60/Aabenraa - Årgang 1984) som linie 40 på Amager Boulevard ved Thorshavnsgade. Bygningerne i baggrunden er nu alle erstattede af store, nye glaspaladser. Bussen blev i vinteren 1994 ReBus-renoveret, og i 1999 blev den overtaget af Arriva. Den udgik af driften i juli 2000.


 

 

 

 

Foto: Juni 1984

HT1616-014.jpg (112 kb)

34 busser fra 1983-84 leverancen (nr. 1587-1620) udstyredes med stor bagperron og dobbelte bagdøre. På billedet ses ses HT's vogn 1616 (Volvo B 10M-60/Aabenraa - Årgang 1984) som linie 14 på endestationen ved Jydeholmen i Vanløse. Også denne bus blev i vinteren 1994 renoveret efter ReBus-programmet. Den fulgte ligeledes med fra HT's busdivision via Bus Damnark A/S til Arriva. I 2002 udgik den af driften og blev eksporteret til Ukraine.


 

 

 

 

Foto: April 1987

HT1533-104.jpg  (120 kb)

En del af 1984-leverancen ændredes fra 8 nærtrafik- og 2 landevejsbusser til 6 nærtrafikledbusser med døre 2-2/1-0 (nr. 1528-1533), og disse ledbusser blev dermed de første Volvo ledbusser, som HT anskaffede. På billedet ses HT's vogn 1533 (Volvo B 10M-55/Aabenraa - Årgang 1984) som den specielle linie 104, der kørte mellem Københavns Hovedbanegård og Kastrup Havn, hvorfra der sejlede en flyvebådsrute til Bornholm. Bussen udgik af driften i december 1997, hvorefter den blev eksporteret til Tallina Autobussikondis, Estland. Her fik den nr. 3549.


 

 

 

 

Foto: 1988

HT1732-009.jpg  (105 kb)

1985-86 leverancen bestod af 30 stk. Volvo bybusser, der alle havde døre 2-2-1 (nr. 1718-1747), og igen havde man ændret bussen udseende, således at tagkanten nu var blevet mere "kantet". På billedet ses HT's vogn 1732 ( Volvo B 10M-60/Aabenraa - Årgang 1986) som linie 9 på endestationen i Københavns Lufthavn i Kastrup. Bussen blev på et tidspunkt omnummereret til nr. 3056 og flyttet til Vejle, hvor den anvendtes til kørsel på byens bybusnet. Som nogle af de tidligere nævnte busser, kom den via Bus Danmark i 1999 til Arriva. Den udgik af driften i foråret 2000.


 

 

 

 

Foto: 1988

HT1833-184.jpg (82 kb)

I 1987-88 anskaffede HT 7 ledbusser i en nærtrafikudgave med døre 2-2/2-0 (nr. 1832-1838). Busserne anskaffedes primært til linie 184, men de blev senere ombygget til S-busser og anvendt på linie 300S. På billedet ses HT's vogn 1833 (Volvo B 10M-55/Aabenraa - Årgang 1987) som linie 184 på endestationen ved Holmegårdsvej i Kokkedal. Bussen kom i 1999 via Bus Danmark til Arriva, som havde den i drift til juli 2007.

 


 

 

 

 

Foto: August 1991

HT1852-001.jpg (110 kb)

De Volvo-busser, man hidtil havde anskaffet, var alle bygget på Aabenraa Karosserifabrik, men da HT's Busdivision bestilte nye busser til 1988-89 leverancen, faldt valget på karosserier fra DAB-Silkeborg. Her havde man stor succes med det såkaldte serie 7-karosseri, som først var blevet bygget på Leyland-chassier og siden på DAF-chassiser, og HT's nye Volvo-busser lignede da også til forveksling disse Leyland/DAB og DAF/DAB-Silkeborg-busser, men en nærmere sammenligning viste dog, at Volvo-busserne havde en større frihøjde og længere akselafstand. HT anskaffede i alt 36 Volvo-busser med DAB-karosserier i årene 1988-89 (nr. 1849-1884). På billedet ses vogn 1852 (Volvo B 10M-60/DAB VO-1200B - Årgang 1988) som linie 1 på Rådhuspladsen i København. Bussen kom i 1999 via Bus Danmark til Arriva, som havde den i drift til juli 2000. Dette betød dog ikke, at den herefter udgik af driften, idet den blev solgt til City-Trafik, som fortsat i en periode anvendte den i den storkøbenhavnske bustrafik.


 

 

 

 

 Foto: 1979

HT1935-007E.jpg (91 kb)

I 1994 anskaffede HT's busdivision igen 11 nye Volvo-busser, og igen blev det Aabenraa Karosserifabrik, som fik ordren på de 11 nye busser, der blev bygget på Volvos B 10BLE-chassis. (nr. 1927-1937). Disse busser blev dermed de sidste Volvo-busser, som HT anskaffede. På billedet ses HT's vogn 1935 (Volvo B 10BLE-60/Aabenraa - Årgang 1994) som linie 7E ved Nørreport st. i København. Bussen kom i 1999 via Bus Danmark til Arriva, som havde den i drift til maj 2004.


Tilbage til oversigt