ARNE UNTERSCHLAK's foto arkiv

Februar 2005


Den 20. april 1975 indførte Hovedstadsområdets Trafikselskab (HT) et nyt takstssystem, som kom til at gælde for hele Hovedstadsområdet, dvs. Københavns og Frederiksberg kommuner, Københavns Amt, Roskilde Amt og Frederiksborg Amt. Et af de selskaber, som kom ind under det nye takstssystem, var Hillerød Bybusser, som var ejet af Johs. Andersen, og som på dette tidspunkt bestod af linierne 308, 339, 355 og 372. Dette ændredes i september 1977, hvor HT erstattede de hidtidige ruter med seks nye bybuslinier - linie 701-706. Johs. Andersen kom herefter til at drive linierne 701, 702, 703 og 706, mens HT selv kørte linierne 704 og 705. Denne måneds tema er Hillerød Bybusser under HT og sidenhen HUR.


Billeder:

 

 

 

 

Foto: Januar 1979

Johs Andersen ER90701-703.jpg (100 kb)

Johs. Andersen - ER 90 701 (Volvo B 58-60/Aabenraa - Årgang 1978) som Hillerød Bybussers linie 703 ved Hillerød st. Bussen blev kort tid efter overtaget af Jørgen Andersen, Ballerup, som gav den intern-nr. 40. Den udgik af driften i april 1994.


 

 

 

 

Foto: 1980

JA02-701.jpg (92 kb)

Den 1. marts 1979 blev Johs. Andersens firma overtaget af Jørgen Andersen, som i forvejen drev Ballerup Bybusser som HT-entreprenør. Jørgen Andersen blev herefter også entreprenør for bybusserne i Hillerød. På billedet ses Jørgen Andersens vogn nr. 2 (Volvo B 71514/Aabenraa - Årgang 1963) som Hillerød Bybussers linie 701 ved Hillerød st.. Bussen blev oprindelig leveret til Lars Iversen, Rødovre. Den kom herefter til Bent Larsen, Nykøbing F, inden den blev overtaget af Jørgen  Andersen i 1969. Den blev dog kort efter solgt til Henry Larsen, Humlebæk. Den 1. april 1971 blev den overtaget af Joh. Andersen, Hillerød Bybusser, og ved overtagelsen af dette firma, kom den tilbage til Jørgen  Andersen. Bussen udgik af driften i 1984.


 

 

 

 

Foto: 1980

JA28-701.jpg (105 kb)

Jørgen Andersens vogn 28 (Volvo B 75506/Aabenraa - Årgang 1965) som Linie 701 ved Hillerød st. Bussen blev oprindelig anskaffet af Hvidovre Rutebiler som nr. 44. Den kom til Jørgen Andersen i november 1977.


 

 

 

 

Foto: 1980

JA34-701.jpg (78 kb)

Den 20. april 1980 indviedes en ny busterminal ved Hillerød st. Jørgen Andersens vogn 34 (Volvo B 58-60/VBK - Årgang 1976) ses her i den nye terminal som linie 701. Bussen blev oprindelig leveret til Johs. Andersen, i hvis bemaling den stadig er på billedet. Den blev dog kort efter malet om i Jørgen Andersens grå og røde farver. Bussen udgik af driften i april 1991.


 

 

 

 

Foto: 1979

JA35-701.jpg (133 kb)

Jørgens Andersens vogn 35 (Volvo B 58-60/VBK - Årgang 1975) som linie 701 på Ndr. Banevej ved Hillerød st. kort efter Jørgen Andersens overtagelse af Hillerød Bybusser. Bussen, som er en prototype på VBK's model 50, blev oprindelig leveret til Therkildsens Rutebiler, Bagsværd, hvor den kørte med intern-nr. 11. Den blev overtaget af Jørgen Andersen i 1979 og var i drift indtil april 1991.


 

 

 

 

Foto: 1980

JA49-701.jpg (88 kb)

Jørgen Andersens vogn 49 (Volvo B 58-60/Van Hool - Årgang 1979) som Hillerød Bybussers linie 701 ved Hillerød st. i starten af 1980 - kort før åbningen af den nye busterminal. Bussen udgik af driften i marts 1992 og blev herefter ophugget.


 

 

 

 

Foto: 1980

HT0261-704.jpg (89 kb)

Da HT selv begyndte at køre nogle af ruterne på Hillerød Bybusser, kunne man opleve busser på linierne, som tidligere havde kørt i København. På billedet ses HT's vogn 261 (Leyland/DAB LIDRT 12/4 - Årgang 1967) som Hillerød Bybussers linie 704 på Ndr. Banevej ved Hillerød st. Bussen blev oprindelig anskaffet af Københavns Sporveje, hos hvem den også havde intern-nr. 261. Den kom til HT, da dette selskab startede driften d. 1. oktober 1974., og den udgik af driften i sommeren 1980.


 

 

 

 

Foto: 1978

HT0287-705.jpg (99 kb)

HT's vogn 287 (Leyland/DAB LIDRT 12/4 - Årgang 1967) som linie 705 på Ndr. Banevej ved Hillerød st. Også denne bus blev oprindelig leveret til Københavns Sporveje. HT overtog den i oktober 1974 og havde den i drift indtil foråret 1981.


 

 

 

 

Foto: 1980

HT0909-705.jpg (107 kb)

HT's vogn 909 (Volvo B 58-60/Aabenraa - Årgang 1978) som linie 705 på Ndr. Banevej ved Hillerød st. Bussen, som HT anskaffede som ny, udgik af driften i april 1992, hvorefter den blev solgt til Imanta, Riga i Letland.

 


 

 

 

 

Foto: August 1987

HT1748-707E.jpg (93 kb)

Den 30. september 1979 oprettedes linie 707E på strækningen Kongens Vænge - Hillerød st. - ATP-huset. På billedet ses HT's vogn 1748 (Volvo B 10M-60/Aabenraa - Årgang 1985) som linie 707E ved Hillerød st. Bussen var prototype for HT's nye design med ny farve og nyt logo. Bemærk i øvrigt, at HT-logoet på vognsiden er en hel del større, end det, man sidenhen kom til at benytte. 


 

 

 

 

Foto: 31. marts 1999

DHB30-706.jpg (88 kb)

Den 1. april 1994 får linierne 701, 702, 703 og 706 ny entreprenør, idet Jørgen Andersen afløses af De Hvide Busser i Hørsholm. På billedet ses De Hvide Bussers vogn 30 (Volvo B 10M-60/Aabenraa - Årgang 1988) som linie 706 i busterminalen ved Hillerød st. Bussen var oprindelig hvid med røde stafferinger, men i entreprenørkontrakterne fra 1994 og frem blev det bestemt, at alle busser, som kører for HT, skal fremtræde i ens design, nemlig den solskinsgule med HT-logo på fronten og på siderne. Bussen har i øvrigt senere skiftet intern-nr. til 31. 


 

 

 

 

Foto: 1999

DHB34-702.jpg (78 kb)

De Hvide Bussers vogn 34 (Volvo B 10BLE-59/Aabenraa - Årgang 1994) var en af de nye busser, som De Hvide Busser anskaffede til kørslen på Hillerød Bybusser. Bussen ses her som linie 702 på Milnersvej i Hillerød. I september 1999 blev den solgt til Linjebus (nu. Connex), som gav den intern-nr. 6146. Connex havde den i drift indtil maj 2004.


 

 

 

 

Foto: November 1989

DHB36-702.jpg (97 kb)

De Hvide Bussers vogn 36 (Volvo B 10BLE-59/Aabenraa - Årgang 1994) som Hillerød Bybussers linie 702 på Milnersvej. Også denne bus blev i september 1999 solgt til Linjebus, som gav den intern-nr. 6148. Linjebus/Connex havde bussen i drift indtil maj 2004. I januar 2003, blev den ganske vidst beskadiget ved en brand, men efter en reparation kom den atter i drift.


 

 

 

 

Foto: 14. marts 2003

Arriva1177-702.jpg (98 kb)

Den 30. maj 1999 fik bybusserne i Hillerød igen ny entreprenør, idet Bus Danmark vinder linierne 701, 702, 703, 705 og 706, som på dette tidspunkt udgør bybuslinierne i Hillerød. Inden de nye kontrakter træder i kraft, bliver Bus Danmark dog opkøbt af Arriva Danmark, som stadig kører på ruterne. I de nye kontakter besluttes det, at der skal indsættes gasbusser på ruterne. På billedet ses Arrivas vogn 1177 (DAF/DAB-Silkeborg 15-1200C-LPG - Årgang 1999) som linie 702 ved Hillerød st.


 

 

 

 

Foto: 14. marts 2003

Arriva1179-705.jpg (91 kb)

Arrivas vogn 1179 (DAF/DAB-Silkeborg 15-1200C-LPG - Årgang 1999) som linie 705 ved Hillerød st.


 

 

 

 

Foto: 14. marts 2003

Arriva1181-701.jpg (112 kb)

Arrivas vogn 1181 (DAF/DAB-Silkeborg 15-1200C-LPG - Årgang 1999) som linie 701 ved Hillerød st.


Tilbage til oversigt