ARNE UNTERSCHLAK's foto arkiv

April 2004


I mange år blev Kolding bybusser kørt af DSB Rutebiler. Da Vejle Amts Trafikselskab i 1994 udliciterede bybuskørslen, blev denne vundet af City-Trafik A/S, som udførte kørslen indtil slutningen af maj 1998. På det tidspunkt genvandt DSB kørslen, selv om DSB Rutebiler i mellemtiden havde skiftet navn til Combus A/S. Da Combus i foråret 2001 blev solgt, overtog Connex Danmark kørslen på Kolding bybusser - en kørsel, som selskabet netop har genvundet i 2004. Denne måneds tema er Kolding bybusser.


Billeder:

 

 

 

 

Foto: Juli 1981

DSB0648-007.jpg (114 kb)

DSB Rutebilers vogn 648 (Volvo B 58-60/Aabenraa - Årgang 1979) som Kolding bybussers linie 7. Aabenraa Karosserifabrik byggede bussen til DSB, der ønskede at teste en prototype, inden man skulle indkøbe et større antal  nye busser. Prototype-bussen, som kun blev bygget i dette ene eksemplar, havde dørplacering 2-2-0, og den havde plads til 47 siddende og 21 stående passagerer. Foruden til bybuskørslen i Kolding, anvendte DSB også bussen som rutebil mellem Vejle og Horsens. 

 


 

 

 

 

Foto: Juli 1981

DSB0700-003.jpg (112 kb)

DSB Rutebilers vogn 700 (Volvo B 58-60/Aabenraa - Årgang 1980) som linie 3 i Jernbanegade i Kolding. Bussen havde dørplacering 1-2-0 og plads til 51 siddende og 13 stående passagerer.

 


 

 

 

 

Foto: Juli 1995

CT0220-005.jpg (97 kb)

I april 1994 overtog City-Trafik A/S bybuskørslen i Kolding, og derved kom der gule busser til byen. På billedet ses City-Trafiks vogn 220 (Volvo B 10M-60/Aabenraa - Årgang 1991) som linie 5 på Banegårdspladsen i Kolding. Bussen var overtaget fra DSB, som oprindelig fik den leveret som nr. 254. Da City-Trafik i 1998 tabte bybuskørslen i Kolding, blev bussen flyttet til HT-området, hvor den kørte indtil maj 2003.


 

 

 

 

Foto: Juli 1995

CT0225-002.jpg (101 kb)

City-Trafiks vogn 225 (DAF/DAB-Silkeborg 15-1200C - Årgang 1994) som Kolding bybus linie 2 på Banegårdspladsen i Kolding. Bussen blev i 1998 solgt til Svendborg By- og Nærtrafik, og den fik da intern-nr. 39. Da Arriva Danmark overtog kørslen på Svendborg bybusser, fulgte bussen med som nr. 4009. Den er i 2003 blevet overflyttet til HT-området, hvor den har fået nyt intern-nr. 1823.


 

 

 

 

Foto: Juli 2000

Combus2611-003.jpg (137 kb)

I maj 1998 vendte de røde busser tilbage til Kolding, da DSB genvandt kørslen under navnet Combus A/S. Combus nr. 2611 (Volvo B 10BLE-59/Aabenraa - Årgang 1998) ses her som bybuslinie 3. Bussen kom i foråret 2001 til Connex ved salget af Combus. Den er sidenhen blevet flyttet til Slagelse, hvor den benyttes på Slagelse bybusser med intern-nr. 7087.


 

 

 

 

Foto: 16. oktober 2003

Connex2356-005.jpg (107 kb)

Connex vogn 2356 (Volvo B 10BLE-59/Aabenraa - Årgang 1994) som linie 5 på Busgaden i Kolding. Bussen blev oprindelig leveret til DSB Busser, og den kom til Connex ved salget af Combus i 2001.

 


 

 

 

 

Foto: 16. oktober 2003

Connex2429-004.jpg (73 kb)

Det er også muligt at se ledbusser indsat på bybuslinierne i Kolding. Således ses her Connex vogn 2429 (Volvo B 10MA-55/Aabenraa - Årgang 1994) som bybuslinie 4 på Banegårdspladsen i Kolding. Bussen blev oprindelig leveret til DSB Busser. Den blev overtaget af Connex ved salget af Combus i 2001.


 

 

 

 

Foto: 16. oktober 2003

Connex2487-003.jpg (157 kb)

Connex vogn 2487 (Volvo B 10L-60/Aabenraa - Årgang 1996) som Kolding bybus linie 3 på Busgaden. Bussen blev oprindelig leveret til Combus, som anvendte den på Horsens bybusser. Da Wulff Bus overtog kørslen på Horsens bybusser, blev vogn 2487 flyttet til Kolding, hvor den i dag kører for Connex.


 

 

 

 

Foto: 16. oktober 2003

Connex2616-002.jpg (141 kb)

Connex vogn 2616 (Volvo B 10BLE-59/Aabenraa - Årgang 1998) ses her i Mazantigade i Kolding som bybuslinie 2. Bussen, som oprindelig blev anskaffet af Combus, kom til Connex ved salget af Combus i 2001. 

 


 

 

 

 

Foto: 16. oktober 2003

Connex2618-006.jpg (115 kb)

Bybusterminalen i Kolding er det sted i byen, hvor alle bybuslinierne mødes. Her ses forrest Connex 2618 (Volvo B 10BLE-59/Aabenraa - Årgang 1998) som linie 6. Bussen blev oprindelig anskaffet af Combus. Den blev overtaget af Connex ved salget af Combus i 2001.


 

 

 

 

Foto: 16. oktober 2003

Connex2832-004.jpg (141 kb)

Connex 2832 (Scania CL 94 UB 4x2/Katrineholm - Årgang 2001) som Kolding bybus linie 4 fotograferet på vendepladsen ved Hotel Kolding Fjord. Bussen er anskaffet som ny af Connex. 


 

 

 

 

Foto: 16. oktober 2003

Connex2923-002.jpg (137 kb)

Connex 2923 (Volvo B 12BLE-59/Aabenraa - Årgang 2002) som linie 2 på Banegårdspladsen i Kolding. Bussen er anskaffet som ny af Connex.


Tilbage til oversigt